|
Mix & Carry
Mullerups
Mix & Carry
er det komplette fodringssystem til store besætninger i løsdrift.
Mix & Carry systemet åbner
helt nye muligheder for fuldautomatisk udfodring af fuldfoder til store
besætninger. Systemet arbejder ud fra princippet om individuel
indvejning, blanding og udfodring flere gange i døgnet til de enkelte
grupper i besætningen.
Til at styre hele fodringsanlægget har vi
udviklet processtyringen
WIC, der fungerer som bindeled mellem de
forskellige enheder i anlægget.
Stor kapacitet
Ved at uddelegere de forskellige funktioner ud på flere enheder opnås i
princippet ubegrænset kapacitet. Mix & Carry
systemet er i stand til fodre
store besætninger fra 250 køer og op til ca. 1000 køer med flere forskellige friskblandede blandinger på
forskellige tidspunkter - helt automatisk.
Funktion
De nødvendige fodermidler påfyldes fra forskellige fordelerborde, indvejes og blandes i en
central MVM blander, som herefter afleverer foderblandingen i en udfodringsvogn,
der transporterer blandingen til de
forskellige fodergrupper og udfodrer. Hvis besætningen er for stor til én udfodringsvogn, kan der tilføjes flere vogne.
Mix & Carry indvejer og blander de enkelte fodermidler umiddelbart inden udfodringen. Det er hensigtsmæssigt at blande hyppigt til hver
dyregruppe, således at kun en lille mængde men friskblandet foder udfodres
ad gangen - det giver en markant bedre ædelyst.
Bedre foderudnyttelse
En korrekt sammensætning af
foderet er afgørende for en højere foderoptagelse og ydelse.
Mix & Carry anlægget giver denne mulighed for at optimere og dosere
den korrekte blanding af frisk foder tilpasset dyrenes behov i mængde,
energiindhold og struktur - dermed en direkte besparelse på
foderomkostningerne.
Spar tid
Med Mix & Carry
opnås
en stor besparelse målt i arbejdstid sammenlignet med
traditionelle fodringsmetoder. Påfyldning af anlæggets fordelerborde er
en enkel proces, og man kan fodre alle grupper individuelt - uden
merarbejde.
Forbedret mælkekvalitet
Fodring med
Mix & Carry betyder et rent foderbord. Ingen jord fra traktorhjul forurener
foderet, og gennem en mindre risiko for høje sportal er der mulighed
for en forbedret mælkekvalitet.
Foderbord
Fodervognens størrelse gør den
meget fleksibel. Det er muligt at nøjes med et smalt
foderbord på kun 2 meter, hvilket ved nybyggeri reducerer anlægsudgifterne.
I bestående stalde med bredt foderbord kan anlægget nemt installeres
i de eksisterende rammer. Hele besætningen vil i de fleste tilfælde
kunne fodres, selvom en del af besætningen er opstaldet i andre, evt.
mindre
bygninger. I de fleste tilfælde vil det kun
være kalvene, der skal fodres manuelt. |